Refundering, fortrydelsesret og levering

Levering

Vi bestræber os på at afsende alle ordrer inden for 2-10 hverdage, medmindre andet er oplyst.

Forsendelsen sker via GLS til pakkeshop, og du modtager besked med afhentningsinformation, når pakken er klar.

Hvis pakken ikke leveres

Bliver pakken væk under forsendelsen, så kontakt os hurtigst muligt på [info@bornholmerplakaten.dk].

Vi kontakter GLS og igangsætter en efterlysning, som normalt tager 5-10 hverdage. Findes pakken ikke, sender vi enten en ny plakat eller refunderer købsbeløbet – du vælger selv hvilken løsning, du foretrækker.

Transportskader

Er pakken synligt beskadiget ved modtagelsen, så tag gerne et billede af emballagen, inden du pakker ud, og kontakt os hurtigst muligt. Det gør sagen nemmere at behandle over for GLS, men det er ikke en betingelse for din ret til at reklamere.


Fortrydelsesret – 14 dage

Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Fristen løber fra den dag, du får plakaten fysisk. Har du bestilt flere plakater i én ordre, og leveres de hver for sig, løber fristen fra den dag, du modtager den sidste vare.

Falder den sidste dag i fristen på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Sådan fortryder du

Du skal give os besked, inden fristen udløber, om at du ønsker at fortryde dit køb. Send en e-mail til [info@bornholmerplakaten.dk] eller skriv til os på adressen nedenfor.

Beskeden skal indeholde en klar tilkendegivelse af, at du ønsker at fortryde købet. Det er ikke nok blot at nægte at modtage pakken eller at sende varen retur uden besked.

Det hjælper os, hvis du oplyser dit ordrenummer eller vedlægger din kvittering, så vi hurtigt kan finde dit køb. Det er dog ikke en betingelse for at kunne fortryde.

Du kan bruge standardfortrydelsesformularen nederst på denne side, men du er ikke forpligtet til det.

Bemærk: Beskeden skal være afsendt inden for de 14 dage. Sender du beskeden på fristens sidste dag, er det tilstrækkeligt, at e-mailen er afsendt inden midnat.

Returnering af plakaten

Når du har givet os besked om, at du fortryder, har du 14 dage til at sende plakaten tilbage til os.

Send den til:

Bornholmerplakaten
Ibsensvejs 1. st, 5000, Odense C
Att: Frederik Jensen

Du betaler selv for returforsendelsen.

Vi anbefaler, at du bruger den emballage, plakaten kom i – eller tilsvarende forsvarlig emballage, som beskytter mod knæk og fugt undervejs. Gem gerne kvitteringen som dokumentation for, at du har afsendt pakken.

Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller uden omdeling.

Plakatens stand ved returnering

Du hæfter kun for en eventuel forringelse af plakatens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.

I praksis betyder det, at du gerne må pakke plakaten ud og se på den – ligesom du ville gøre i en fysisk butik. Men har plakaten fået knæk, folder, rifter, pletter, mærker efter tape eller klæbestrimler, eller er den blevet trimmet eller monteret i en ramme, kan vi trække et beløb fra i refunderingen svarende til værditabet.

Det samme gælder, hvis plakaten bliver beskadiget på returforsendelsen, fordi den ikke var pakket forsvarligt ind. Er plakaten ikke længere salgbar, kan værditabet udgøre hele beløbet.

Vi vurderer værditabet konkret, når vi har modtaget plakaten retur, og oplyser dig om det, inden vi refunderer.

Refundering

Når vi har modtaget din besked om fortrydelse, refunderer vi det beløb, du har betalt for plakaten, inklusive de leveringsomkostninger du betalte ved bestillingen.

Har du valgt en dyrere leveringsform end vores billigste standardlevering, refunderer vi kun et beløb svarende til den billigste standardlevering.

Vi refunderer senest 14 dage efter, at vi har modtaget din besked om, at du fortryder. Vi kan dog tilbageholde beløbet, indtil vi har modtaget plakaten retur, eller indtil du har dokumenteret, at du har sendt den – det tidligste af de to tidspunkter er afgørende.

Pengene overføres til det betalingsmiddel du skriver i mailen, medmindre vi udtrykkeligt har aftalt andet med dig. Du pålægges ingen former for gebyrer som følge af tilbageførslen.

Undtagelser fra fortrydelsesretten

Fortrydelsesretten gælder ikke for plakater, der er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg – for eksempel en plakat med tilføjet navn, dato eller et motiv udformet specielt til dig.

Har du bestilt en sådan plakat, oplyser vi det tydeligt, inden du gennemfører købet.


Reklamationsret – 2 år

Ud over fortrydelsesretten har du 2 års reklamationsret efter købeloven.

Det betyder, at du kan klage over fejl og mangler ved plakaten, som var til stede på leveringstidspunktet – for eksempel trykfejl, farveafvigelser i forhold til det viste, skæve beskæringer eller fejl i papir og print. Skader, du selv har forårsaget, samt almindelig slitage og falmning fra sollys over tid, er ikke omfattet.

Reklamerer du inden for rimelig tid efter, at du har opdaget manglen, kan du få plakaten repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængigt af den konkrete situation. En reklamation inden for to måneder efter, at du har opdaget manglen, er altid rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige fragtomkostninger ved at sende plakaten retur. Send den til adressen ovenfor sammen med en beskrivelse af problemet – gerne med et foto, så vi hurtigere kan hjælpe dig.


Behandling af dine personoplysninger

Når du fortryder et køb eller reklamerer, behandler vi de oplysninger, du giver os – typisk navn, adresse, e-mail, ordrenummer og betalingsoplysninger. Vi bruger dem udelukkende til at behandle din sag og gennemføre tilbagebetalingen.

Retsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af aftalen med dig) og litra c (overholdelse af vores retlige forpligtelser, herunder bogføringsloven).

Oplysninger, der indgår i vores regnskabsmateriale, opbevarer vi i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører, jf. bogføringsloven. Øvrig korrespondance sletter vi, når sagen er afsluttet, og der ikke længere er behov for at kunne dokumentere forløbet.

Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, og om dine rettigheder i vores privatlivspolitik.


Klagemuligheder

Er du utilfreds med vores håndtering af din sag, hører vi meget gerne fra dig først på [info@bornholmerplakaten.dk]. De fleste ting kan løses med en samtale.

Fører det ikke til en løsning, kan du klage til:

Nævnenes Hus Toldboden 2 8800 Viborg www.naevneneshus.dk

Klagen indgives via Klageportalen på naevneneshus.dk. Der gælder beløbsgrænser for, hvilke sager der kan behandles.

Vores oplysninger

Bornholmerplakaten
Ibsensvej 1. st, 5000 Odense C
CVR-nr.: 45354806 
E-mail: info@bornholmerplakaten.dk
Telefon: +45 30484268


Standardfortrydelsesformular

Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.

Bornholmerplakaten
Ibsensvej 1. st, 5000 Odense C
E-mail: info@bornholmerplakaten.dk
Telefon: +45 30484268
Att: Frederik Jensen

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer:


Bestilt den: _______________

Modtaget den: _______________

Forbrugerens navn: _______________________________________________

Forbrugerens adresse: _______________________________________________

Forbrugerens underskrift: _______________________________________________ (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

Dato: _______________

Shopping cart

0
image/svg+xml

Ingen varer i kurven.

Continue Shopping